Dyrehistorien

 

Svær gnufødsel

Indsendt af: Givskud Zoo

Der opstår sjældent problemer, når dyrene i Givskud Zoo føder deres unger. Er der problemer, kan det være vanskeligt at hjælpe.

Givskud gnufødselFødsler kan finde sted midt på savannen, hvor publikum nysgerrigt følger med. Når der er brug for assistance, er der meget at tage hensyn til, - dyret skal hjælpes, de øvrige dyr på savannen skal holdes på afstand, og publikum må ikke komme i vejen. Der er brug for overblik, planlægning og samarbejde, hvis opgaven skal løses hurtigt og effektivt.

Da en af vores gnuer skulle føde, viste det sig, at kun halen af den nye kalv kunne ses i koens fødselsvej. Den lille gnukalv lå på en sådan måde, at det var umuligt for koen at føde uden hjælp, og derfor blev dyrlægen tilkaldt.

For at kunne yde fødselshjælp, var det nødvendigt at indfange gnuen. Dette indebar, at dyret måtte bedøves. Vores dyr kender udemærket dyrlægen og hans gevær, og det var derfor ingen let sag at komme på skudhold. Med lidt tålmodighed lykkedes det dog at få bedøvet gnuen, og efter kort tid kunne den lille kalv hjælpes til verden midt på savannen i Givskud Zoo.


Nyt & Noter

Vælg sprog
Dansk  Norsk - bokmål  Svensk  English
De nyeste historier

Gik du glip af en historie eller to, kan du finde alle tidligere historier her.

« Se komplet liste

Kåre Jensen - Zoos.dk
Kåre Jensen

Kåre Jensen skriver på NordicZoos. Kåre er ung og en meget entusiastisk zoofan, der styrer direkte mod et liv i den internationale zoo-verden.

Han har besøgt et hav af zooer i hele Europa, og har en viden om zooer og dyr, der er de færreste almindelige zoogængere beskåret.

zoos.dk