Dyrehistorien

Madagascar - lemurernes verden

Indsendt af: Niels J. L. Iversen

Niels er medlem af De berejstes Klub og har rejst verden tynd for at gå i zoo - hvor som helst og når som helst og har også selv taget de dejlige fotos i artiklen.

Madagascar har på grund af sin 80 mio. år lange isolation et meget særpræget dyreliv, og specielt er det det eneste sted i verden, hvor der lever lemurer.

Madagascar Tzimbala Zoo kronlemurer
Kronlemurer i Tzimbala Zoo

Det kan ikke overraske, at den givetvis mest artsrige samling af lemurer i verden findes i Tsimbazaza zoo i den sydlige ende af hovedstaden Antanarivo. Det er en pæn stor parkagtig zoo med flere søer og egen botanisk have, og der er sågar et mindre museum med bl.a. knogler af en uddød kæmpelemur.

Der er lemurer på øer i søerne, i runde bygninger langs disse og i et område ovenfor en trappe. Bygninger og bure er rimelige, men ikke spektakulære, - dyrene så rimeligt velplejede ud. Og der er naturligvis et nattehus med aye-ayer. Havens øvrige dyreliv domineres af lokale arter.

Ivalo Croc Fram

I udkanten af Ivalo, der ligger nær Antananarivos lufthavn, finder man efter flere kilometers kørsel på en bumpet grusvej en krokodillefarm, der imidlertid har udviklet sig til en regulær zoologisk have. Her er kun få lemurarter men mange andre lokale dyrearter, herunder fossaer og en Guds velsignelse af kamæleoner.

Nord for kystbyen Tamatave (alias Toamasina) finder man Ivoloina zoo (www.seemadagascar.com), der har endnu mere absurde adgangsforhold.

Sorhvid vari i Ivoloina Zoo

De første 10 km nordpå kører man på en flot ny asfaltvej, men ved en mindre flod drejer man ind på en hullet og bulet grusvej (strækningerne gennem landsbyerne er de værste), og herfra drejer man ind på noget, der ligner en uplejet dansk skovsti. Når man kommer til indgangen, forventes man at hyre en guide, hvilket i øvrigt også er påbudt i landets nationalparker. Jeg ved dog ikke, om det egentlig er obligatorisk her, men det er en praktisk form for støtte til stedet.

Under mit besøg ankom der en minibus med italienske turister, men ellers var der kun mig og personalet. Der er en traditionel zoosektion med almindelige bure og småhuse, men i træerne omkring lever der 'frie' lemurer, som imidlertid bliver på stedet, fordi de fodres. I burene finder man bl.a. aye-ayer, men ellers kunne jeg ikke se noget princip i, hvilke arter der var i bur og hvilke der kravlede rundt i træerne.

Kronlemur, Ivoloina Zoo

Den sidste del af komplekset gik jeg desværre glip af, men stedet har faktisk en 'environment center' til brug for lokalbefolkningen. Det kan overraske, at man magter opgaven med så få besøgende, men det er i høj grad prisværdigt.

Sluttelig vil jeg nævne Palmarium, der ligger ved Lac Ampitabe og kun kan nås med båd eller i firehjulstrækkere ad nogle nærmest ufremkommelige grusveje. I følge naboen Bushhouse's hjemmeside (www.bushhouse-madagascar.com/lemurs.html) har man otte arter lemurer, inkl. indrier, sifakaer og varier (samt mindst én utilsigtet bastard). Alle dyrene lever frit i træerne, men fodres - og de er ikke spor sky. Også her forventes man at hyre en guide. Meget anbefalelsesværdigt sted, men som så meget andet på Madagascar ikke just nemt at komme til.

Makaklemur i Palmarium

På grund af mange hundrede års svedjebrug er der kun ganske lidt helt uberørt natur tilbage på øen, mest i nationalparker og private reservater. Herudover er dog også naturområder med såkaldt sekundær bevoksning, dvs. skov mm. der er vokset op på asken af afbrændt jord. Artsrigdommen er her mindre end i de uberørte områder, men jeg vil da nævne, at jeg besøgte både nationalparken Antasibé og genboen Misinjo, der er et privat reservat med sekundær bevoksning, og jeg så lige så mange dyr i sidstnævnte, herunder adskillige familier af de haleløse og meget højlydte indrier.

Landet er ikke egnet for rejsenovicer, og det er også en klar fordel at kunne tale fransk, men det er noget af en oplevelse at besøge stedet.