Dyrehistorien

 

Den frække odderunge

Indsendt af: Jesperhus

Denne og mange flere artikler kan også ses på Jesperhus' egen hjemmeside.

En djævel blev født

Den 12. juli 2005 fødte vores asiatiske dværgodderpar en unge. Dyrepasserne har givet ham navnet Diablo, der betyder djævel på spansk. Nu er der jo nok mange, som synes, at det er synd at give en sød lille fyr som ham sådan et navn. Men læs lige historien om Diablo.

Mille og Flæske
Mille og Flæske
Diablos mor hedder Mille og blev født i 1996 i en zoologiske have i Holland. Hendes mor kunne desværre ikke passe hende godt nok. Hun blev derfor flasket op af dyrepasserne. Ulempen ved at håndopmade en dyreunge er, at de bliver præget af mennesker. Mille er derfor ikke bange og har ingen respekt for dyrepasserne.

Diablos far hedder Flæske og stammer fra en zoologiskhave i Danmark. Da vi fik ham vejede han alt for meget. Hans tykke facon førte til navnet Flæske. Mille og Flæske viste sympati for hinanden lige fra første møde. 6 måneder senere fødte Mille sin første unge - Diablo.

Når mor og far har fælles forældremyndighed

Fordi Mille ikke selv blev passet af sin mor, vidste hun ikke hvordan hun skulle passe sin unge rigtig. En dværgodderunge tilbringer de første uger i redehulen , hvor den bliver passet og diet af sin mor. Mille var og er tydelig glad for sin unge, men hun slæbte ham ud af redekassen mange gange i løbe af en dag. Ungen havde ikke fået øjne endnu og pelsen var heller ikke robust nok til at være i kulden eller i vandet. Vi var noget spændte på, om det nu endte godt.

Heldigvis havde Flæske også noget at skulle have sagt. Tålmodigt slæbte han ungen ind i redekassen igen lige så mange gange, som Mille slæbte ham ud. Efter 5 seje uger var Diablo stor nok til at komme med på sin første opdagelsestur igennem anlægget.

Små børn - små sorger, store børn …

Diablo bag farmands ryg
Diablo bag farmand ryg
Nu begyndte livet for alvor at blive sjovt for dværgodderfamilien. Ungen lærte hurtig ved at efterligne sine forældre. Det vil sige, Diablo lærte af sin mor, at dyrepasserne er et slags spændende stykke legetøj, man kan gnave i. Fra sin far lærte ungen, at en dværgodder fra naturens side er et ret aggressivt dyr, som forsvarer sit territorium. Han opfører sig som en forkælet møgunge, en rigtig lille djævel, som stjæler maden fra sine forældre. Men dyrepasserne kan godt lide ham alligevel og kalder ham kærligt - Diablo.


Nyt & Noter

Vælg sprog
Dansk  Norsk - bokmål  Svensk  English
De nyeste historier

Gik du glip af en historie eller to, kan du finde alle tidligere historier her.

« Se komplet liste

Kåre Jensen - Zoos.dk
Kåre Jensen

Kåre Jensen skriver på NordicZoos. Kåre er ung og en meget entusiastisk zoofan, der styrer direkte mod et liv i den internationale zoo-verden.

Han har besøgt et hav af zooer i hele Europa, og har en viden om zooer og dyr, der er de færreste almindelige zoogængere beskåret.

zoos.dk